Et barn, som er glad og lykkeligt, er i betydelig grad et produkt af glade og lykkelige forældre. Vores børn observerer opmærksomt, hvordan de ”voksne” agerer i stressituationer, hvordan de reagerer på nederlag, og de husker også præcist, hvordan vores dialog med partneren, veninden eller fuldstændig fremmede mennesker ser ud. Selv om vores adfærd ikke altid er et eksempel til efterfølgelse, så kan vi berolige jer – det er muligt at opdrage optimister. Man skal bare være konsekvent, stædig og levere … en ordentlig portion smil.
Vis din beundring og giv ros
Forældrenes anerkendelse er den bedste præmie for et barn, som netop på basis af en masse ros, opbygger en følelse af selvværd. Takket være denne lærer den lille også at være rar og sød, ikke bare for egen vindings skyld (fx for et nyt legetøj), men også fordi en sådan adfærd er rigtig og fornuftig. Forældrenes beundring, og dermed anerkendelse fra et voksent menneske, er for barnet den største hæder, og – vigtigt – det er en langt mere effektiv opdragelsesmetode end et stykke chokolade eller nye legoklodser, først og fremmest fordi det har en langtidseffekt. Så støt jeres børn i deres anstrengelser, og ros dem ikke kun, når der er noget, som lykkes. Det er også vigtigt at værdsætte anstrengelser og intentioner, hvilket opbygger en vigtigt livsvisdom om, at det ikke kun er sluteffekten, som er vigtig, handlinger som giver viden og erfaring på vejen til det endelige mål har også stor betydning.
Lær dem at undgå at kede sig
Når vi selv er trætte efter en hel dags arbejde, og barnet går rundt og gentager i en uendelighed, at det ”keder sig”, så er det svært at motivere sig for selv den mindste energi, for slet ikke at tale om kreativitet. Selv om vi perfekt forstår, hvad du føler, så må du tænke på fremtiden – når alt kommer til alt er du ikke ude efter at opdrage brokkende unger, som ikke ved, hvad de skal gøre med sig selv, og ikke er i stand til at organisere deres egen tid. For at undgå fejl og opdrage lykkelige voksne, er du nødt til at reagere. For det første bør du ikke tillade, at dit barn render trist rundt derhjemme og beklager sig. Hvis du selv har tendens til at brokke dig, må du aflægge den eller … lære at skjule den bedre, for ellers vil du om 10-15 år se en kopi af dine dårlige vaner i teenageren. For det andet må du ikke fortælle et få år gammelt barn, at det skal lave ”et eller andet”, for dette ”et eller andet” er for barnet noget abstrakt og uforståeligt. Foreslå altid en konkret handling: lege teater, dans, læsning af eventyr eller aktiviteter med hula-hop ringen.
Gør noget for den sensoriske udvikling
Sensorisk integration er en usædvanlig vigtig proces i barnets udvikling, som regulerer nervesystemets arbejde. Det er først og fremmest evnen til at føle, forstå og organisere de informationer, som leveres af sanserne samt af egen organisme. Kort sagt, sensorisk integration gør det muligt at adskille, organisere og sammensætte de enkelte indtryk i en samlet hjernefunktion. Når disse processer afbalanceres, vil kroppens motorik lettere tilpasse sig til omgivelserne, og hjernen optager uden besvær information, hvorefter en ”god” opførsel kommer af sig selv. Det er derfor værd at sørge for dette aspekt af den lilles udvikling gennem fx anvendelse af sensoriske dyner til at falde i søvn (de virker beroligende og afslappende på nervesystemet, idet de hjælper med at udskille serotonin) eller gennem kreativ leg. Du kan fx organisere leg med genkendelse af lugte, smage eller lyde, og også brede forskellige materialer eller strukturer ud på gulvet, som vil give et helt andet indtryk og følelse under fødderne.
Respekter barnet og dets synspunkter
Hvis du ønsker at bevare optimismen, må du lære barnet, at dets mening har betydning for jeres familie, lige som alle andres, også de voksnes. Selvfølgelig er det nødvendigt at sætte grænser og bevare en almindelig sund fornuft, så derfor stiller vi det få år gamle barn overfor nogle opgaver, som det er i stand til at klare. En rigtig god tilgangsvinkel er lukkede spørgsmål: vil du have din chokolade i det røde eller det blå krus? Vil du helst først gå en tur, og derefter se en tegnefilm, eller omvendt? Vil du helst have kasketten med pompon eller ørevarmere? Barnet ved da, hvor vigtigt det er for jer, og at det har stor indflydelse på, hvad der foregår omkring det. Hvis dit barn ikke i dag har lyst til at lege med kammeraterne, så respekterer vi det, men du kan samtidigt forklare fordele og ulemper ved de forskellige valg. ”Du kan blive hjemme, og så læser vi i din yndlingsbog, men hvis vi går hen til dine kammerater, er der en chance for, at du kan lege med noget nyt legetøj eller lærer en ny ven at kende”. Sådanne tiltag og dialoger lærer også barnet de vigtige forbindelser mellem årsag og virkning, samt forstærker den holdning, at ”jeg kan, men jeg skal ikke”.
Held og lykke!
