Har du indtryk af, at hjerne er overfyldt; med tanker, spørgsmål, konklusioner og følelser? Fortælles du konstant, at du er “overfølsom” og reagerer for følelsesmæssigt på alt omkring dig? Eller måske har du følelsen af, at der er noget galt med dig? Hvis du besvarer disse spørgsmål bekræftende, kan du være mentalt hyperaktiv.
“Jeg parkerer min bil. Jeg spekulerer på, om du parkerer din i gården eller på gaden. Jeg går gennem porten for at finde ud af, hvilken bil der tilhører dig. Kan du lide biler? Jeg tror, du kan. Og dog bemærker jeg ikke noget interessant. Jeg siger til mig selv, at jeg har begået en fejl. Jeg er ved at ringe på intercomen. På postkassen eller på klokken er dit navn skrevet i en anden skrifttype end de andres navne. Hvilket betyder, at du ikke begyndte at arbejde her på samme tid som de gjorde. Hvorfor? Hvor arbejdede du før? Længere væk fra dit hjem? Hjemme? Har dine patienter noget imod, at du skifter adresse? Jeg går ind .Den anden klokke fungerer ikke. Den skal ordnes. Hvorfor har nogen ikke repareret den endnu? […] “- dette er en beskrivelse af en patients følelser, der kæmper med mental overaktivitet (Christel Petitcollin, jeg tænker for meget).
Den højre hjernehalvdel er skyld
Mentalt hyperaktive mennesker, ligesom patienten fra det citerede fragment fra bogen, bombarderes med information, husker de mindste detaljer, analyserer alle mulige scenarier for en begivenhed (typisk “hvad ville der ske, hvis …”) og har en ekstremt udviklet intuition. Som et resultat heraf, er en af de hyppigst hørte sætninger, “du er ekstrem sensitiv, det er ikke som du tror, det er.” I mellemtiden vurderes det ifølge specialisters forskning, at omkring 20-30 procent af mennesker lider af denne type lidelse. Hvad er årsagen? Forskere beskylder den forkerte/uperfekte struktur i de neurologiske og hyperaktive systemer og hjernens højre hjernehalvdel. Dette er logisk, fordi den højre hjernehalvdel er ansvarlig for instinkt, sensorisk integration og alt hvad vi føler og ikke kan se med det blotte øje. Dette er det modsatte af den venstre hjernehalvdel, som er lineær, metodisk og verbal. Den højre hjernehalvdel føler, og den venstre bestemmer og beskriver. Desværre konfronteres psykisk overfølsomme patienter ofte med fejldiagnoser, der kan føre til mental sygdom og lidelser.
Mere, sværere, hurtigere
Modtagelse af mere information end den gennemsnitlige person har sin egen videnskabelige betegnelse, hyperestesi. Dette betyder besiddelse af ekstremt skarpe sanser, en konstant tilstand af årvågenhed og sindets nærvær. I en pludselig stressende situation er sådanne egenskaber meget nyttige for os, men det er ikke så nyttigt i den almindelige hverdag at have en følelse af fare. Sådanne mennesker kan forstyrres af specifikke lugte, smage, støj eller teksturer.
– I de fleste tilfælde af mental overarbejde kombineres hyperestesi med synestesi, det vil sige med hybrid aktivering af sanserne i hjernen. For eksempel ser folk, der lider af synestesi, farverige ord eller konvekse tal – forklarer Christel Petitcollin.
Hyperestesi demonstreres også ved en dårlig evne til at vælge og adskille sensorisk information. De fleste sind udelukker automatisk unødvendige oplysninger og efterlader kun de vigtige oplysninger, der vil være relevante i enhver given situation. Denne proces forstyrres hos mennesker med hyperestesi, og udvælgelsen af information skal udføres “manuelt”, det vil sige ved hjælp af vores egne konklusioner eller analyse. Derfor kan disse mennesker have koncentrationsproblemer, da de konstant har brug for at behandle og filtrere informationsoverbelastning inden for en bestemt ramme for arbejde eller socialt liv.
Diagnose og hvad derefter?
At leve med en mental overaktivitet betyder ikke, at du skal opgive professionelle planer eller dine egne drømme. Sådanne mennesker har en række positive egenskaber, der netop hidrører fra deres “unik-hed”. De elsker kontakt med andre, de kan tale om ethvert emne og gøre flere ting på én gang, de har bred viden inden for forskellige områder og er kendetegnet ved kreativitet over gennemsnittet. Så hvad kan du gøre … for ikke at blive skør?
Forfatteren af bogen anbefaler at oprette kort over tanker, tidsplaner og planer eller forankring (tilknytning af eksterne stimuli med den interne tilstand). Det er også vigtigt at arbejde på din selvtillid, kontrollere følelser af ensomhed og værdsætte de mindste resultater. Men det vigtigste er forståelse – at acceptere, at vores hjerne fungerer anderledes og vænne sig til det.
