Sensorisk integration er evnen til at modtage, føle, forstå og organisere stimuli på en korrekt måde, hvilket har indflydelse på mulighederne for at lære verden at kende. Dette baseres på tre systemer, som helst skal virke korrekt: følesansen, det vestibulære system og det proprioceptive system – også kaldet de dybe sansefølelser. Takket være disse kan vi blandt andet genkende genstande ved berøring eller vi kan opretholde kroppens balance. Når de svigter, begynder der at forekomme dysfunktioner, som bemærkes i barndommen. Den lille giver udtryk for overfølsomhed eller begrænset følsomhed i forhold til sanseimpulser, har problemer med koordinationen og en forsinket motorisk udvikling. Der forekommer vanskeligheder med indlæringen, beherskelsen af tale og sprogkompetencerne. Det er de vigtigste symptomer ved problemer med den sensoriske integration.
Integreret sensorisk terapi
Disse mildnes ved hjælp af relevant terapi, som ofte betagnes som ”videnskabelig leg”. Det siger en hel del om denne behandlingsmetode. Den støtter sig på aktiviteter, som fremmer sundheden og er fornøjelige for barnet, som fx: gyngen i hængekøjen, løb på skateboards eller balancering. På denne måde forbedres den sensoriske integration hos barnet, og hjælper det med at erhverve en række færdigheder så som evnen til at læse eller cykle. Terapien er således ikke undervisning, men blot en forberedelse til denne gennem leg.
Den sensoriske sti – hjælp i terapien
Under behandlingsforløbet anvendes mange forskellige redskaber, som understøtter dette. Et af dem er den terapeutiske sti – et uundværligt element ved indretningen af enhver terapeutisk klinik. Det vil være godt, hvis den også befinder sig i hjemmet, hvor børnene vokser op, særligt hvis der er tale om dysfunktionel sensorisk integration. Den tjener nemlig som en effektiv understøttelse af terapien eller hjælp til motorisk udvikling samt hos raske børn hjælp til en forbedring af den fysiske ydeevne. Den muliggør systematiske øvelser, hvilket igen giver bedre effekter af terapien, og giver børnene masser af leg i hverdagen.
Opbygningen af en sensorisk sti
Den sensoriske sti er sammensat af flere elementer, som kan kobles til hinanden i forskellige udformninger. De er opbygget af materialer med forskellig struktur, fx: jeans, fleece, bomuld og fløjl. Den fyldes med genstande med forskellig struktur, form og størrelse. Det kan fx være: kogler, bønner, glaskugler eller kastanjer. Forældrene laver nogen gange selv en sensorisk sti, på basis af de specialiserede stier, som ses hos terapeuter. For imidlertid at være sikker på effektiviteten, er det bedre at forsyne sig med et færdigt produkt. Takket være dette vil barnet lære at kende mange forskelligartede overflader, og vil også komme til at føle sig tryg ved disse. Barnets reaktion giver svar på spørgsmålet om berøringspræferencer. Et barn med for lille følsomhed overfor berøring vil vælge elementer på stien med store, hårde polstringer, mens et barn med overfølsomhed vil være tilbøjelig til at vælge bløde og fine granulater.
Virkningen af en sensorisk sti
Ved hjælp af en passende variation hjælper den sensoriske sti med mildne og udligne dysfunktionen, primært indenfor to af specialister adskilte områder, med hensyn til hjernens behandling af information: registrering og svar. De problemer, der ses i første sfære, viser sig primært ved for svag reaktion på berøring. Til de vanskeligheder som hører til den anden sfære hører derimod: klodsethed, problemer med motorikken, ligevægten og koordinering af bevægelser.
Leg på en sensorisk sti er med til at forbedre de fysiske evner i hele kroppen, den såkaldte store motorik, som er karakteriseret af aktiviteter, der kræver koordinering mellem syn og bevægelse, så som: svømning, hinkelege, hoppelege eller boldspil. Den sensoriske sti stimulerer receptorerne, som befinder sig i huden samt musklerne i håndflader og fødder, til korrekt funktion. Takket være dette modtager barnet flere berøringsindtryk. Omfanget af deres sanseerfaring øges, og dermed udvides genkendelsen af den dem omgivende verden.
