Hvilke processer foregår der under søvnen?
En hjerne som fratages en passende søvnkvalitet i den nødvendige længde minder mest om et forfaldent hotel. Det er ikke muligt at udnytte den optimalt, og ydermere er det første skridt til, at der opstår en lang række defekter i den måde, vores organisme fungerer på. Der skal erindres, at vores fysiske og psykiske komfort er afhængig af, at hjernen fungerer ordentligt. Og hjernen kræver ubetinget søvn, under hvilken der foregår en række processer, som er nødvendige for dens korrekte aktiviteter.
Den skyldige for mange af vores både fysiske og psykiske problemer har vist sig at være det lumske kortisol, også kaldet stresshormonet. For på en effektiv måde at bremse op for udsondringen af dette, har alle mennesker brug for søvn, hvor neuronerne genopbygges, lige som der skabes nye forbindelser mellem nervecellerne. Det er primært som en konsekvens af disse processer at vi hver dag kan begynde med en ny energiopladning, og først og fremmest med friske tanker.
Et par ord om søvnfaserne.
Vi kan dele søvnen op i NREM-stadiet, dvs. hvor der ikke er nogen øjenbevægelser samt REM-stadiet, hvor de er i bevægelse. Men først skal vi sove ind. Vores muskler slapper af og øjnene ophører med at bevæge sig. Derefter bringes hjerterytmen og åndedrættet til ro. Det er ligeledes en fase, hvor kropstemperaturen langsomt begynder at falde. NREM-stadiet er karakteriseret ved forlængede hjernebølger. Den dybe søvn er en etape, hvor blodtrykket falder, musklerne blødgøres og vi mister fuldstændigt orienteringen. Et særligt fænomen ses som overgangsstadiet mellem NREM- og REM-stadiet, som giver hjernen mulighed for at få styr på den foregående dags informationer, men det vigtigste er, at den skaber nye forbindelser mellem nervecellerne. Ydermere begynder hormonbalancen en stabilisering, og det betyder, at der produceres sådanne hormoner som serotonin og dopamin, som har en velgørende indflydelse på vores selvfølelse om morgenen og gennem resten af dagen.
Følgerne af manglende søvn
For ikke at komme ind i en ond cirkel, hvor vores døgnrytme forstyrres, at det værd at foretage et par hurtige skridt, som gør, at vores gode og sunde søvn vender tilbage. Længere tids søvnløshed medfører en række negative konsekvenser, som forværret koncentration, hukommelsestab og manglende arbejdseffektivitet. Det er imidlertid ikke det hele, for efter noget tid støder der nye lidelser til, nemlig nervøsitet der kan udvikle sig til en depression. Det er derfor værd at huske på, at en regenerering af sanserne, og samtidigt kroppen – altså søvnen, er fundamentet for at vores organisme fungerer korrekt på alle planer.
En tyngdedyne – et middel mod alskens dårligdomme
Der er overraskende, men ligeledes glædeligt, at vi med en smule vilje og anstrengelser relativt hurtigt kan genvinde den for os så vigtige søvn. Det har vist sig korrekt, at en tyngdedyne som indvirker på vores sensoriske indtryk er en glimrende modgift mod søvnløshed. Den får kroppen til at slappe af, bringer sanserne i ro og har en velgørende indvirken på hurtigt at falde i søvn. Den sikrer også en dyb indslumring; – et middel mod alskens dårligdomme? Utvivlsomt ja. Men man må ikke glemme om andre vigtige principper, når det drejer sig om at falde lettere i søvn. Det er:
- de rigtige betingelser, inden man skal sove – det drejer sig om ro og afslapning
- udluftning af værelser, inden man går i seng
- en passende temperatur i soveværelser som ikke overskrider 18 grader C for voksne og 20 grader C for børn.
- begræns alkoholindtaget umiddelbart inden man går i seng
- fjern kaffe og te inden man går i seng
- gå i seng og stå op på faste tidspunkter
