Selv om det forekommer os, at stres og årsagerne til stres er kendte temaer, så bagatelliserer vi fortsat indflydelsen fra stres på vores liv, helbred og virke. Vi gør os klart, at det eksisterer, og vi føler, når det ”giver sig til kende”, men undersøgelser viser, at vi – på trods af den øgede bevidsthed – fortsat bliver mere og mere stressede og udmattede af krævende følelser. Lad os kigge nærmere på dette fænomen, for det er netop der, vi finder svaret på vores problemer.
Prisen for et behageligt liv
Stres og følgerne af dette berører næsten alle mennesker i hele verden. På trods af at vores civilisation og dens teknologiske fremskridt har medført, at vi lever længere, behageligere og under bedre forhold end vores forfædre, så må vi – når alt kommer til alt – betale en høj pris for dette. Vi henvender os til terapeuten med en følelse af at have mistet fodfæstet, tomhed, ensomhed eller en alarmerende udmattelse. Vi er optaget af rivalisering og bestræbelserne på at opfylde løbende behov, og nedtrykte af den vældige mængde pligter, der hviler på os, ophører vi med at få glæde og tilfredshed fra de ting, som det med hårdt arbejde er lykkedes os at erhverve. På denne måde dannes meget hurtigt en ubrydelig cirkel. Lad os dog huske på, at stres også kan være positivt og motiverende faktor, fx når vi venter på vores bryllup eller når vi skal optræde for en større gruppe mennesker. Imidlertid kan selv positivt stres være skadelig for os, hvis det forekommer for hyppigt eller bliver ved for længe. Netop derfor skal vi i tide gribe det øjeblik, hvor stresset begynder at ødelægge os.
Stres og sandsynligheden for at blive syg
Der kan være mange årsager til stres, og det behøver overhovedet ikke være negative situationer. Vi bliver trods alt stressede over at skulle flytte, kreditter, når vi skal sende barnet i skole, og selv over … at skulle holde ferie. Der eksisterer endda en stresskala, udviklet af to psykiatere – Thomas Holmes og Richard Rahe. Lægerne udspurgte 5.000 patienter, som blev præsenteret for en liste med 43 livsbegivenheder, som de betegnede som Livsændrende Enheder (LCU). Hver af disse begivenheder havde forskellig stresfaktor-”vægt” – jo mere stressende begivenheden er, jo større er vægten. De personer, som tog del i undersøgelsen, skulle angive, hvilke af de 43 begivenheder, der havde fundet sted i deres liv. Jo flere hændelser, særligt når det drejer sig om de med høj vægt, jo større sandsynlighed er der for, at den pågældende person kæmper med en række helbredsmæssige problemer. I henhold til Holms og Rahe er de vanskeligste hændelser i det menneskelige liv (i rækkefølge fra de mest stressende): Ægtefællens død, skilsmisse, separation, fængselsophold, dødsfald indenfor nærmeste familie, kvæstelser, sygdom, bryllup, fyring fra arbejde, genforening med mand/ kone, overgang til pension
Arbejde er verdens største stresfaktor
Det fremgår af undersøgelsesresultater fra andre lærde, at stres i forbindelse med arbejdet påvirker alle, uanset nationalitet. Hele 44% af franskmændene hævdede, at transport til arbejde for dem er det mest betydelige daglige stres. Til gengæld lider hver tiende brite af kronisk stres forbundet med de pligter, arbejdet pålægger. I EU er de mest stressende job arbejdet som lærer, sygeplejerske, journalist samt studievært, socialarbejder, transportarbejder, politibetjent samt fængselsbetjent. I henhold til svenske undersøgelser, forekommer hjerteanfald hos erhvervsaktive hyppigst om mandagen. Truslen om arbejdsløshed er en af hovedårsagerne til stres, ikke blot i Polen, men også i Tyskland og Finland, hvor arbejdsløsheden er på et relativt lavt niveau. Det er ikke svært at forestille sig, hvad der sker med et samfund, der er omgivet af stres fra alle mulige sider.
En velanbragt diagnose
Stres har så mange årsager, og vi er i årenes løb blevet så vant til at være stressede, at vi i dag ikke er i stand til ordentligt at vurdere de sygdomssymptomer, der ledsager det. Vi går ud fra, at mave- og tarmproblemer skyldes det, vi has spist, hovedpine retfærdiggør vi med vejret, og forværret hukommelse og søvnløshed anser vi for ”et tidens tegn”. Lad os huske på, at hvis vi ikke reagerer på kronisk stres på det rette tidspunkt, er det sandsynligt, at vi ikke selv kan klare at helbrede det. Men vi må ikke se let på symptomer så som: søvnløshed, manglende appetit, sultanfald, konstant irritation, sløvhed, en følelse af at det er ubehageligt koldt eller varmt, humørsvingninger, angst eller panikanfald. Lad os ikke vente til stresset har lavet total ravage i vores organisme. Forskere advarer om, at vi før eller siden kommer til at betale for langvarigt stres. Og følgerne af dette kan vise sig endog flere år senere!
Symptomerne på kronisk stres er nemlig: Hjerte- og kredsløbssygdomme, hovedpine – også kronisk, smerter i rygsøjlen, sukkersyge, knogleskørhed, fordøjelsesproblemer, mavesår og problemer med tolvfingertarmen, uregelmæssig menstruation hos kvinder, fedme, hjerteproblemer og hårtab.
