Forebyggelse af krisesituationer – eliminering af irritationsfremkaldende stimuli.
Det væsentligste er at observere barnet og eliminere irritationsfremkaldende stimuli fra barnets omgivelser. Ved overfølsomhed overfor lyd er det værd at sikre barnet et roligt sted, som er godt isoleret fra alle former for støj. Barnets asyl kan være et værelse med lyddæmpede døre og vinduer, hvor man ikke kan høre ventilatorer, højt tikkende ure, støvsuger, fjernsyn osv. Hvis der ikke er mulighed for at isolere et lokale, kan man hjælpe barnet med anvendelse af ørepropper eller høretelefoner med aktiv støjreduktion.
Lignende løsninger skal søges ved alle andre former for overfølsomhed, fx overfor lys eller lugte.
Samtale med barnet under en krisesituation – ja eller nej?
Når barnet råber, græder eller er aggressivt er der ikke nogen videre ide i at føre en engagerende samtale. Barnet er koncentreret om sine følelser her og nu, så det vil hverken høre, hvad forældrene har at fortælle det, eller svare på det, de siger. I sådan en situation er det bedre at udskyde samtalen til et mere roligt øjeblik, og ellers begrænse sig til korte beskeder (fx stå op, giv mig din hånd, sid ned og lign.).
Ændrede planer
Arbejdet med autistiske børn er et konstant tovtrækkeri. Barnet søger at opretholde sin egen orden, kendt adfærd og ritualer, mens forældrene derimod hver dag flytter grænserne en smule og gennemfører ændringer med små skridt.
Under et angreb af hysteri og råb må man imidlertid løsne en smule og undlade nye erfaringer. Hvis de første krisesymptomer viser sig i et fremmed miljø, er det værd at vende tilbage til det kendte sted. Hvis barnet er blevet nervøs, fordi det hele tiden er omgivet af en gruppe ukendte børn, så tillad det at forlade den omgivende mængde.
Tyngde som et middel til at skabe ro
En afprøvet metode til at bringe barnet til ro er stimulering med en tyngdedyne, en vest eller tyngdekrave. Den dybe berøring, der er rettet mod nakkemusklerne, giver en fremragende afslapning og fremskynder det tidspunkt, hvor barnet bliver rolig. Barnet får lettere ved at blive rolig og koncentrerer sig om positive følelser.
Afslapning gennem an- og afspænding af musklerne.
Spænding af musklerne, fastholdelse og afspænding er en af de enkleste metoder til stressbekæmpelse. Forældrene kan gentage disse sekvenser med barnet, og om nødvendigt kan man erstatte spænding af musklerne med sammenfletning og løsning i form af gensidige tryk.
Fælles øvelser har den fordel, at de både afstresser børnene og deres forældre. På denne måde overfører de voksne ikke deres negative følelser på barnet, og det er lettere for dem at komme ud af krisen i fællesskab.
Fraledning af opmærksomheden fra stressende stimuli.
Hvordan beroliger man følelserne hos et barn, som netop gennemlever en krise? De fleste forældre er enige i ideen om at fralede barnets opmærksomhed. Hvis man skal have barnet til at koncentrere sine tanker om noget behageligt, kræver det, at forældrene har stort kendskab til, hvad barnet kan lide. Det kan også være en god ide at tænde for barnets yndlingsmusik eller for hvid støj, samt at læse en bog eller tage barnet med til aktiviteter, fx leg med saltmasse eller farver.
Opgaver til koncentrationen
Manuelt arbejde kan optage barnets opmærksomhed i sådan en grad, at det glemmer om sine dårlige oplevelser. Bortset fra leg med farveblyanter eller modellervoks kan man foreslå barnet at tråde plastikperler, hælde ris over i beholdere, samt at smide og opfange sensoriske poser og lignende.
Søgning efter krisens årsager
Når barnet og forældrene er blevet roligere, kommer tiden til en samtale om følelser og søgning efter årsagerne. Det er værd at analysere, hvad der er sket i løbet af hele dagen, i den periode der gik forud for udbruddet. Det er bedst, hvis forældrene noterer deres observationer vedrørende tidligere udførte opgaver, de omgivelser barnet befandt sig i, barnets adfærd, dets selvværd osv. Notaterne gør det muligt at afsløre gentagne omstændigheder, som ledsager kriser, således at disse kan modvirkes i fremtiden.
