Videnskabelige undersøgelser – tyngdedyner i søvnløshedsterapi.

29 maj, 2017 / Mateusz

Indledning

Vi ved på basis af epidemiologiske undersøgelser, at omkring 1/3 af befolkningen i alle industrialiserede lande i verden lider af søvnforstyrrelser. Dette er et problem, som vedrører alle socialgrupper. Såvel unge som ældre lider af søvnløshed, særligt i store bycentre, hvor de ofte lever med stres og dårlige nerver. Søvnløshed kan både have kortsigtede og langsigtede følger. Dette kan føre til depression, udbrændthed, problemer med afhængighed samt andre helbredsproblemer (fx med stofskiftet).  Det kan øve indflydelse på privatlivet og jobbet – folk, som ikke har sovet tilstrækkeligt, har nedsat produktivitet, motivation og situationsfornemmelse. 1. Den hyppigst anvendte behandlingsmetode ved søvnløshed er farmakologisk behandling og adfærdsterapi. 2. Denne første metode er relativt farlig, da medicinen kan give afhængighed og indeholde bivirkninger, mens adfærdsterapi er en særdeles langvarig proces, og man kan vente helt op til 3 år på effekterne af denne. 3. Folk er derfor begyndt at lede efter alternativer, som kan hjælpe den til at falde roligt i søvn, uden nødvendigvis at tage medicin eller gennemføre flerårige terapeutiske besøg.
Behandling med sensoriske tryk har vist sig usædvanligt effektivt ved kliniske lidelser, så som ADHD, depression eller hyperaktivitet. Dynens tyngende egenskaber hjælper i det daglige børn, som lider af angsttilstande, med effektivt af begrænse angsten samt at mildne, og nogen gange helt eliminere, panikanfald. Der er ligeledes i plejeinstitutioner for ældre noteret et stort antal tilfælde, hvor anvendelsen af en sensorisk dyne i betydelig grad har medvirket til at forbedre selvværdet hos personer, som lider af demens, Alzheimer og forskellige former for depression hos ældre. 4. De hidtidige undersøgelser har bekræftet, at en sensorisk dyne, hvis vægt udgør omkring 10% af patientens vægt, i ovenstående tilfælde førte til særdeles gunstige effekter med hensyn til dennes selvværd. 5. Indtil nu har hovedparten af de undersøgelser, som er gennemført med anvendelse af tyngdedyner, været koncentreret omkring behandling af lidelser hos børn (primært ADHD og autisme), men de fleste af dem har ikke koncentreret sig om en objektiv undersøgelse af søvnkvaliteten. Nærværende undersøgelse er derfor gennemført med henblik på at konstatere, hvilken indflydelse på søvnløshed anvendelsen af en sensorisk dyne kan have.

Undersøgelsesmetode

Markedet for sensoriske dyner er ikke stort, men der tilbydes alligevel flere forskellige modeller, og hver af dem har forskellige trykkende egenskaber. I undersøgelsen er der anvendt en klassisk tyngdedyne. De personer, som er med i undersøgelsen, kan også – supplerende – vælge et sensorisk tæppe, som også forhandles i de fleste internetbutikker med tyngdeartikler.
Undersøgelsen er blevet gennemført på to forskellige klinikker i Sverige, og for hver deltager tog den 4 uger. Undersøgelsen er blevet officielt accepteret af  Sahlgrenska Universitetssygehuset i Göteborg, og er gennemført i overensstemmelse med vejledningerne i Helsinki-deklarationen.
Hver af deltagerne i undersøgelsen har frivilligt samtykket i deltagelsen, hvilket de har modtaget en økonomisk kompensation for. For at sikre pålideligheden af den objektive og subjektive analyse, var det nødvendigt med en gruppe på mindst 26 personer. I denne undersøgelse deltog over 30 personer med en alder på fra 20 til 66 år.
Hver af deltagerne havde forskellige grader af søvnforstyrrelser – forsøgspersonerne led både af langvarig søvnløshed og af kortvarige søvnproblemer eller kronisk træthed.
Hvis de modtog nogen form for medicin under behandlingen fortsatte de deres behandling i normal form. Et udelukkelseskriterium for patienter fra undersøgelsen var afdækkelsen af forbundne sygdomme i en periode på 6 måneder, inden undersøgelsen gik i gang. Deltagerne måtte ikke foretage ændringer i deres medicinindtag i 4 uger før undersøgelsen. Af de 33 tilmeldte personer blev 31 kvalificeret som testklare (11 mænd, 20 kvinder). De måtte alle udfylde et detaljeret personligt spørgeskema vedrørende deres sociale situation, herunder om deres livsførelse, og også om hvor fremskredne deres søvnproblemer var.
Graden af problemer var forskellig, ligesom der var forskellige årsager og behandlingsmetoder for patienternes søvnløshed. Hvert af spørgsmålene fra spørgeskemaet kunne vurderes på en skala fra 0 til 28, hvor 0 betød ingen problemer og 28 særdeles avanceret sygdom. Som eksempel: 4 repræsenterede mindre problemer, og alle punkter under 7 betød manglende nødvendighed af at anvende nogen form for behandling. Området 15-21 vedrører regelmæssig søvnløshed (de fleste af deltagerne i undersøgelsen), og et resultat over 22 betød særdeles fremskredne søvnproblemer.

Undersøgelser

Undersøgelsen var opdelt i 3 etaper. I løbet af den første etape sov deltagerne under deres normale hjemlige forhold med anvendelse af et normalt dække (dyne/ tæppe), som de var vant til i det daglige. Efter en uge valgte de selv en tyngdedyne (de havde valget mellem dyner med en vægt på 6, 8 og 10 kg), og de næste 2 uger sov de under denne. Den tredje og sidste etape var en tilbagevenden til det gamle hjemlige dække. I løbet af de to uger med det sensoriske redskab kunne de ændre dette i overensstemmelse med egne præferencer, fx hvis de følte, at dynen var for let eller for tung. De kunne ligeledes supplere ned sensoriske tæpper, som kunne lægges under eller over dynen.
Det redskab som foretog en objektiv undersøgelse af søvnkvaliteten var et ActiWatch ur, som fulgte den menneskelige krops bevægelser i løbet af natten. Hver af deltagerne bar et såkaldt aktigrafisk ur gennem de 4 de uger testen varede, og undersøgte hyppigheden af bevægelserne ved hjælp af særlige algoritmer. Herefter noterede de resultaterne i en såkaldt observationsenhed, hvorved der skabtes en ”søvndagbog”. Uret målte blandt andet den tid der var nødvendig til at falde i søvn eller vågne helt op, hyppigheden af nervøse bevægelser, længden af søvn uden bevægelse og lignende.

Spørgsmål Nej/ Nogen gange/ Ja ofte
Tager du medicin for at falde i søvn? 66% 20% 14%
Har du en uregelmæssig søvnrytme? 66% 20% 14%
Har du en anden søvnrytme i weekenden? 49% 34% 17%
Falder du i søvn på forskellige tidspunkter? 61% 39%
Arbejder du på skiftehold? 93% 7%

Man ønskede ikke, at deltagernes søvnbetingelser var anderledes end de, i hvilke de normalt faldt i søvn, så de blev alle bedt om at begrænse atypiske handlinger, så længe testen stod på. De blev blandt andet bedt om ikke at gå for sent i seng (eller senere end normalt), og om at de ikke sov for længe i weekenden. Hos alle deltagere, hvor der blev noteret sådanne uregelmæssigheder, blev det besluttet at skære weekenddagene ud, og kun regne de almindelige hverdage med i undersøgelsen. De polysomnografiske undersøgelser blev gennemført med anvendelse af polygraf med 23 kliniske programmer, som gengav hjernens, musklernes og lungernes aktivitet samt målte iltindholdet i blodet. Samtidigt fungerede der også et sensorisk underlag, som undersøgte kroppens bevægelser under søvnen. Den komplekse polysomnografiske undersøgelse blev gennemført to gange: under fasen inden undersøgelsen (uden sensorisk dyne) samt i slutningen af 3. uge (efter 2 ugers dyneterapi). PSG-analysen blev gennemført ved hjælp af REM Logic programmer.
Ved siden af PSG-analysen foregik der simultant undersøgelser ved hjælp af sensoriske underlag, som undersøgte kroppens bevægelser. Det aflæste den måde hvorpå deltagerne bevægede sig i sengen og derefter, på basis af hvor lang tid bevægelserne tog og deres hyppighed, blev denne adfærd grupperet i fire forskellige kategorier. Nogle blev defineret som “vende og vride sig”, og andre blot som “ændring af soveposition”. Derefter blev alle de indsamlede resultater opsummeret og opdelt i de enkelte timeintervaller, hvor der særlig blev lagt vægt på resultaterne fra de næstsidste søvntimer. Der blev noteret sådanne resultater som: den tid der hengik fra personen vågnede til vedkommende stod op, søvneffektiviteten, blinken med øjnene, antallet af opvågninger, den tid der hengik med dyb søvn og lignende. Under hele testperioden førte deltagerne private kalendere vedrørende begivenheder fra foregående dag samt vurdering af søvnen. Det var usædvanligt vigtigt at notere alle uregelmæssigheder, som de var udsat for i løbet af hele døgnet. Hver morgen skulle de også vurdere søvnkvaliteten på en visuel analog skala, hvis laveste vurdering var ”meget dårlig”, og den højeste ”særdeles god”. Lignende indtryk indskrev de også på karolinska søvnskemaet. Ved undersøgelsens afslutning beskrev deltagerne også deres subjektive følelse af at gøre brug af sensorisk dyne, og deres svar anbragte de i et spørgeskema, som bestod af 8 VAS-spørgsmål (Visual Analog Scale).

Nr. Spørgsmål
Vurderingsskala fra 1 til 10
1 Hvordan sover man med en tyngdedyne? Komfortabelt ikke komfortabelt
2 Hvordan vurderer du søvnkvaliteten i forhold til ikke at have dynen? bedre dårligere
3 Generer vægten dig? Overhovedet ikke  meget
4 Gør dynen det vanskeligt at bevæge sig? Overhovedet ikke  meget
5 Øger dynen kropstemperaturen? Overhovedet ikke  meget
6 Er det lettere at falde i søvn med dynen? Afgjort ja   afgjort nej
7 Giver dynen dig en følelse af sikkerhed? Afgjort ja   afgjort nej
8 Hvordan føler man sig tilpas om morgenen, efter at have sovet med dynen? Mere udhvilet   mindre udhvilet

Resultater

Ud af 31 deltagere var der 25, som afsluttede PSG-undersøgelsen. I den periode hvor der blev sovet under en sensorisk dyne mindskedes urolige kropsbevægelser (hvor man vrider sig eller vender fra side til side), både med hensyn til hyppighed og varighed. Der blev noteret en særlig forbedring hos kvinder, selv om mændene også tydeligvis mærkede en forbedring (i minimalt mindre grad, men stadig forbedring). Perioden med en rolig og stabil søvn blev betydeligt forlænget – en sådan effekt blev noteret hos af undersøgelsespersonerne.
Vurderingen af søvnkvaliteten i hht. KSS blev også forbedret hos hver enkelt deltager: Vurderingen blev øget fra et gennemsnit på 5.5 til 5.8. Der blev ikke observeret bivirkninger hos nogen af deltagerne.
De fleste af undersøgelsespersonerne kom til at kunne lide at sove under en tyngdedyne (85%), en stor del konstaterede, at det var lettere for dem at falde i søvn (55%). En stor del af deltagerne (hele 45%) forklarede, at deres søvnkvalitet var klart forbedret.
Fra et dynebrugerperspektiv var det særdeles væsentligt, at der ikke forekom noget fysisk ubehag som følge af vægten: De fleste af svarpersonerne forklarede, at de ikke følte nogen negative effekter i forbindelse hermed. På trods af sin vægt gav dynen ikke nogen gener under søvnen, tværtimod.
Næsten 40% af svarpersonerne følte øget sikkerhed, når de dækkede sig med en sensorisk dyne. I de førte ”dagbøger” sås ofte formuleringen ”skærmet”, for at beskrive følelsen af at dække sig med dynen.
Dynen gjorde et usædvanligt positivt indtryk på folk, som kæmpede eller kæmper med en stressende livsstil. Stres, nerver og problemer med at falde i søvn – den sensoriske dyne var et fremragende supplement mod disse lidelser. Det er selvfølgelig vanskeligt at tale om diametrale ændringer, da undersøgelsen med anvendelse af dynen kun varede 2 uger, men sådan et resultat i løbet af så kort tid gør alligevel indtryk.
Til nu har undersøgelser af sensoriske dyner primært beskæftiget sig med lidelser hos børn (ADHD, autisme, neuroser). Det er første gang dynens indflydelse på søvnløshed er undersøgt, og indflydelsen af det dybe tryk på søvnkvaliteten var særdeles positivt. 7. Den sensoriske dyne havde indflydelse på søvnkvaliteten hos næsten alle undersøgelsespersonerne. Deltagere som dækkede sig med tyngdematerialer havde bedre resultater, både objektive og subjektive. Objektive, for der blev noteret færre tegn på urolig søvn. Subjektive – for de følte sig mere udhvilede og roligere. Disse resultater bør særligt interessere personer med søvnløshed og søvnproblemer. En sensorisk dyne er en fremragende hjælp mod sådanne lidelser.

Colten HR, Altevogt BM. Committee on Sleep Medicine and Research-Sleep Disorders and Sleep Deprivation: An Unmet
Public Health Problem. The National Academies Press Washington, DC, National Léger D, Guilleminault C, Bader G, Lévy E, Paillard M. Medical and socio-professional impact of insomnia. Sleep. 2002; 25:625-6293
Collins A, Dworkin RJ. Pilot study of the effectiveness of weighted vests. Am J Occup Ther. 2011; 65: 688-694.
Ohayon MM, Bader G. Prevalence and correlates of insomnia in the Swedish population aged 19-75 years. Sleep Med. 2010;11: 980-986.
Grandin T. Calming effects of deep touch pressure in patients with autistic disorder, college students, and animals. J Child Adolesc Psychopharmacol. 1992; 2: 63-72.
Stephenson J, Carter M. The use of weighted vests with children with autism spectrum disorders and other disabilities. JAutism Dev Disord.2009; 39: 105-114.
Krauss KE. The effects of deep pressure touch on anxiety. Am J Occup Ther. 1987; 41: 366-373.