Arbejde – hvordan bliver man effektiv på trods af ADHD

24 oktober, 2017 / Mateusz

Drømmere og perfektionister

Der er ikke nogen mennesker, som er perfekte, og der eksisterer derfor heller ikke nogen ideel medarbejder. Som det understreges af praktisk erfaring, er et af de væsentligste elementer ved en vellykket professionel karriere valg af beskæftigelse, som passer til eget potentiale (kompetencer, kvalifikationer, prædispositioner, personlighed og lign).

Teorien taler om 3 typer ADHD:

  • undertype med overvægt på impulsivitet og hyperaktivitet (sædvanligvis forekommende hos mænd),
  • undertype med overvægt på koncentrationsforstyrrelser (hyppigst set hos kvinder),
  • Blandet undertype.

Undertype med overvægt på impulsivitet og hyperaktivitet

Et karakteristisk træk ved undertypen impulsivitet og hyperaktivitet er vanskeligheder ved at standse udførelsen af en handling efter besked (anmodning) herom. Det typiske svar på en anmodning om at standse en opgave og gå i gang med en anden vil være: ”et øjeblik”.

Dette træk er forbundet med et andet – ønsket om en omgående reaktion, her og nu ”for det vil jeg”.

En manglende evne til at udsætte reaktionen betyder dog ikke, at en person med ADHD ikke ved, hvordan vedkommende bør opføre sig.

Hvilke problemer må en medarbejder kæmpe med, hvis han eller hun har ADHD med overvægt på impulsivitet og hyperaktivitet?

  • manglende evne til at lytte til andre, afbryder, blander sig når andre siger noget,
  • glemmer vigtige ting og frister,
  • ustabile kontakter til andre,
  • problemer med at holde orden.

Denne type ADHD kombineres ofte med det i nogle brancher særdeles efterspurgte karaktertræk – perfektionisme.

undertype med overvægt på koncentrationsforstyrrelser

Den anden type ADHD er karakteriseret ved koncentrationsforstyrrelser. Personer med denne type vanskeligheder har begrænsede evner til at koncentrere sig om en given opgave, og har også problemer med multitasking og korttidshukommelsen. Hvilken adfærd er karakteristisk for vedkommende?

  • lave pauser i udførelsen af opgaven og anvendelse af forskellige ”overspringshandlinger”,
  • tilfældighed i handlingerne,
  • mentalt fravær, har “hovedet i skyerne”,
  • vanskeligheder med planlægning og organisering af arbejdet,
  • påbegynder opgave uden at afslutte den,
  • modvilje mod langvarige og komplicerede opgaver,
  • glemmer, mister genstande, overser detaljer.

Koncentrationsforstyrrelser er dog ikke til gene i arbejdssituationer for folk, hvis der af dem kræves tilpasningsevne til nye betingelser og evne til at klare nye og uventede situationer. Her er det er en enorm fordel hos personer med ADHD med overvægt på koncentrationsforstyrrelser

Hvordan vælger du et erhverv til dig selv?

Vi får et fingerpeg fra Lynn Weiss, som i sin bog med titlen ”Attencion Deficit Disorder in Adults” peger på 3 personlighedstyper hos personer med ADHD. Samtidigt foreslår hun erhverv, som passer bedst til de forskellige personlighedstyper.

1. Udadvendt ADD

Karakteristiske træk for denne personlighedstype er:

  • ydre aktivitet,
  • spontanitet,
  • tilbøjelighed til risiko,
  • stor variation i humør,
  • kraftig reaktion på pres fra omgivelserne,
  • demonstrativ adfærd,
  • udførelse af forskellige opgaver på en gang,
  • viser sit humør udadtil,
  • opdeler større opgaver i mindre,

Tilgangsvinkel til lange og komplicerede opgaver – keder sig hurtigt, manglende opmærksomhed, uvilje til gentagelser, irritation, frustration, humørsvingninger.

Ideelle brancher til denne persongruppe er: handel og underholdning. Et godt valg kan også vise sig at være egen erhvervsvirksomhed.

2. Indadvendt ADD

Karakteristiske træk for denne personlighedstype er:

  • en stor portion empati,
  • holder sig til foretrukne opgaver,
  • langsomme ændringer,
  • betydelig følsomhed,
  • tilbøjelighed til drømmerier/ visioner,
  • ofte særdeles kreativ,
  • fremragende evner til problemløsning,
  • kan lide at have frihed til at søge,
  • udholdende.

Tilgangsvinkel til lange og komplicerede opgaver – anklager sig selv, tilbøjelighed til depression, kedsomhed, udbrændthed, vedblivende forsøg, konstant udnyttelse af nye metoder.

Ideelt arbejde for denne persongruppe er: arbejde i en kreativ branche, brancher som kræver følsomhed og empati, arbejde udenfor kontoret.

3. Organiseret ADD

Karakteristiske træk for denne personlighedstype er:

  • god arbejdsorganisation,
  • glad for at arbejde i strukturer,
  • perfektionisme,
  • koncentrerer sig om målet,
  • snakkesalighed,
  • udholdenhed med hensyn til ideer og tanker,
  • systematisk problemløsning,
  • påtager sig i krisesituationer ansvaret for at træffe beslutninger,
  • tilbøjelighed til at arbejde fra begyndelsen til slutningen, uden pauser.

Tilgangsvinkel til lange og komplicerede opgaver – høje krav, omhyggelighed, vurdering af andre, tilbøjelighed til obsessiv bekymring,

Ideelt arbejde til denne gruppe personer er: arbejde indenfor en tydelig adskilt struktur, fx i hæren, indenfor bogholderi, og overalt hvor man værdsætter omhyggelighed, præcision og tanke for detaljer.

Organisering af arbejdet og tidsstyring for personer med ADHD

Personer med ADHD må påtage sig arbejde med en lidt større udfordring end deres kollegaer. Hvorfor? Det fremkommer af den måde, deres hjerner arbejder på.

Det er hjernen, der samler de nødvendige informationer og gennemgår dem på en sådan måde, at de skaber en liste over opgaver til udførelse. I tilfælde af personer med ADHD afspores disse processer – når man laver sin ”TO DO”-liste indsniger der sig kaos og forvirring. Effektiviteten af sådan en medarbejder falder automatisk. Det er derfor værd at gøre alt, for at forbedre arbejdsbetingelserne og den måde arbejdspladsen fungerer på. Her er en række forslag:

Tilpasning af arbejdet til evner og interesser

Det er en vanskelig opgave at finde en gylden middelvej mellem egne evner og interesser i forhold til den type arbejde, der udføres, men det er ikke umuligt. Det kræver lidt overvejelser og konsekvens i søgningen efter den optimale arbejdsgiver, men det er det værd!

Når man påtager sig et interessant arbejde medfører det også et større engagement. Engagementet er derimod et element, som gør det lettere for personer med ADHD at koncentrere sig og opnå maksimal effekt af deres aktiviteter.

Open Space? Ikke nødvendigvis!

Hvis du kan, så vælg lukkede områder til arbejdet, og ikke i et miljø som fx Open Space. Der er for øjeblikket mange arbejdspladser, som går væk fra åbne arealer, eftersom de distraherer medarbejderne alt for meget. I tilfælde af personer med ADHD betyder et åbent rum afgjort for mange indtryk, til at kunne arbejde effektivt.

Hjælp fra terapeut, mentor, coach

Gør brug af hjælp fra terapeut, mentor eller coach. I fællesskab sætter I mål og planlægger den bane, som fører dig til målet.

Støttegruppe

Led i din omgangskreds efter personer med lignende problemer. Når I deler jeres erfaring, får I også noget fra andre menneskers historie.

Gør brug af redskaber, som letter arbejdsorganiseringen

Fra selvklæbende sedler på skrivebordet, over apps til tidsstyring og oprettelse af ”TO DO”-lister – gør brug af alt, som du anser for brugbart, kan lide og som hjælper med:

  • at planlægge dagen, ugen eller længere perioder,
  • overvågning af kommende tidsfrister,
  • angivelse af prioriterede opgaver,
  • opdeling af større opgaver i etaper,
  • afmelding af udførte opgaver og lign.

Opsætning af mål

Efter konsultation med terapeuten eller mentoren, og efter at have sørget for brugbare planlægningskalendere, bør det ikke være et større problem at fastlægge målene. Husk at formulere målene klart, så de lyder tiltrækkende på dig, er opnåelige, har en fastsat tidshorisont og er målbare (så man let kan fastslå, om målet er opnået eller ej).

Indfør nogle rutineopgaver i arbejdet

Rutineeftersyn af posten klokken 8.00, kundesamtaler mellem 10.00 og 12.00, vurdering af resultater klokken 15.00 – det er blot eksempler på, hvordan du kan indføre en vis orden i din dag, og på denne måde huske på de vigtigste dele af dine opgaver.

Det opgaver op i etaper

Store og komplicerede opgaver kan ved en uhensigtsmæssig tilgangsvinkel overvælde, afskrække, skabe splid i teamet og generere en større mængde fejl. Hvis man opdeler det i mindre etaper, er det lettere at udføre, og hele projektet afsluttes hurtigere.

Slap af

En klar hjerne arbejder bedre, og det er derfor værd at sikre sig et øjebliks afslapning (også under arbejdet). Ting, som kan hjælpe, er meditation, en kort lur, eller endda et øjeblik på bænken blandt træerne.