Finmotorik – en legeliste, som træner børnenes hænder

16 juni, 2017 / Mateusz

Hvordan konstaterer man, om barnet har problemer med finmotorikken?

Forældrene kan observere barnets fremgang i hændernes arbejde i forbindelse med daglige handlinger (liste over undersøgende øvelser nedenfor). Man skal i den forbindelse huske, at selv om en svag udvikling af finmotorikken kan være et resultat af problemer med den sensoriske integration, så forholder det sig ikke altid sådan. Under barnets udvikling erhverver det nogen gange visse evner en smule senere, eller den manuelle udvikling forløber ujævnt. Hvis forældrene har nogen form for tvivl, bør de konsultere en terapeut.

Her er nogle eksempler på opgaver, hvor det er let at observere evnen til håndbevægelser hos barnet:

  • holde og anvende bestik,
  • anvende saks,
  • opskruen og lukning af flasker,
  • betjening af små taster, kroge og lignende,
  • udpakning,
  • åbning og lukning af små æsker,
  • holde og organiserer puslebrikker, mønter, knapper og lign.
  • snøre sko,
  • brug af nøgler,
  • vende bladene i et hæfte eller en bog,
  • holde korrekt på en blyant eller en kuglepen,
  • skrive på en læsbar måde,
  • tegning og maling,
  • andre modelarbejder, fx med ler, saltmasse,
  • tryk med fingrene (fx modellervoks, tandpastatuber og lign.),
  • spil på instrumenter (holde trommestikker, klaverspil osv.),
  • trommen på bordpladen med enkelte fingre.

Såfremt barnet ikke føler sikker under udførelsen at sådanne øvelser, er det et tegn til forældrene på, at det er værd at bruge mere tid på fælles manuelle øvelser og leg.

Hvordan udvikler man manuelle evner sammen med barnet?

Hvis der opstår nogen som helst mistanke om udviklingsforstyrrelser, er det værd at kontakte en lærer, terapeut eller læge. I tilfælde at håndmusklernes udvikling og virke er det i særdeleshed vigtigt, for forsinkelse eller udviklingsunderskud kan være årsag til kommende problemer og manglende selvstændighed hos barnet.

Hvad kan man yderligere gøre for barnet? Man kan utvivlsomt arbejde med det i hjemmet. For at fremskynde fremgangen i forbindelse med beherskelse af manuelle evner, laver vi arbejdet om til leg. Børn er villigere til at udføre opgaver, når de er varierede, underholdende og interessante. Her er en række forslag:

Modellering med modellervoks – det er en øvelse, som det er værd at gentage så hyppigt som muligt. Hele hånden og fingrene tager del i dette. Barnet skal samle kræfter til fx at grovforme modellervokset, og senere til at udforme små, fine genstande.

Formning af småkager, formning af skør dej – fælles bagning er en fantastisk oplevelse for ethvert barn. Formning af kager kan være særdeles varierende – man kan presse småkager ud med forme, forme snegle eller små kugler og lign.

Stempling – leg med stempler kan udstrækkes i tid. Ofte benyttes små stempler i børnehaver som præmie for god opførsel. Man sætter dem på barnets hånd eller på specielle ark med ”karakterer for opførsel”. Forældrene kan indføre den samme leg derhjemme. For god opførsel får barnet selv lov til at give sig et stempel. Det er en leg, som ikke kun træner hænderne, men også opfordrer til god opførsel, og det fremkalder særdeles positive følelser.

Maling med farver – Ja! Det bliver et ordentligt rod! Kvikke forældre sikrer sig mod altomsiggribende pletter, fx ved hjælp af underlag eller folie, og børnene kan have en virkelig fantastisk leg.

Gemme mønter på vanskeligt tilgængelige steder – det er værd at tælle mønterne, inden de gemmes i forskellige hjørner, så man ved, at opgaven er løst. Man kan belønne børn på den måde, at udførelsen af opgaven medfører, at alle mønterne smides i barnets sparebøsse.

Loppespil – lidt som legen med at samle mønter, men her med ”lopper”.

Hvad er der i posen?  – en leg, som består i at putte hånden i posen og genkende de genstande eller legetøj som ligger der ved hjælp af følesansen.

Tråde glasperler (makaroni) på line – en glimrende leg, der kræver koordinering af bevægelse samt præcision. Glasperler kan erstattes med makaroni i rørform eller stjerner med hul. I dette tilfælde er det så meget mere interessant, som at man forud kan male dem med farve.

Udklip – leg med saks, selv særlige børnesakse, kræver konstant overvågning fra forældrenes side. Det er imidlertid en god øvelse, hvor hver hånd udfører noget andet, og ydermere kræves præcision ved udskæring af arkene.

Klistermærker – man kan i dag købe mange farvehæfter med klistermærker, men en god måde er også at købe materiale til en maskine, som trykker mærkater.  Det er vigtigt, at barnet trænet aftagning af mærkaten fra underlaget, holder denne og sætter den på igen.

Meget afhænger af forældrenes og børnenes fantasi. Ældre børn kan prøve hækling, yngre at spille på klaver, hver af dem kan deltage i rengøring (fx at tørre pletter af med en klud).